Det kæmpe store cashgame i forbindelse med Aussie Millions i Australien er lige nu sat på pause. Og det er der god grund til. For kort tid siden var der nemlig heftig action i det store cashgame i Australien – action i en sådan grad, at kun tre mand resterer – Jason Mercier, Patrik Antonius og Daniel Negreanu. De tre vil gerne fortsætte med noget dyr mixed game, men tv-holdet har sat spillet på pause i 45 minutter, mens de prøver at finde ud af om et dyrt tre-vejs mixed game overhovedet er egnet til TV.
Det var Jason Mercier, der skabte det meste af den store action, der fik bordet til at gå i opløsning.
Først var han oppe mod rigmand nummer 1, Kwan Yong, i Pot-Limit Omaha. De aftalte at køre deres hænder to gange, men begge hænder faldt ud til Jason Merciers fordel, og så var det slut for Kwan Yong.
Kort efter vandt Jason Mercier en stor pot mod Daniel Negreanu i No Limit Hold’em.
Og kort tid efter igen gjorde Mercier så det onde ved rigmand nummer 2, Elton Tsang.
Da spillet blev sat på pause sad Jason Mercier med mere end $560.000 foran sig.
Se alle hænderne her på SLOWPLAY.dk.
No Comments
Comments for Mercier buster to rigmænd i Australien are now closed.