Jesper Christiansen blev torsdag meldt skadet i ryggen, men efter en scanning viser det sig, at keeperen er klar allerede på tirsdag.
Målmanden Jesper Christiansen er tilbage i dansk fodbold, hvor planen er, at den tidligere FCK-keeper skal tørne ud for OB. I går kom det dog frem, at målmanden havde pådraget sig en rygskade, og derfor skulle scannes i dag.
Den scanning har dog ikke vist noget mere bekymrende, end at klubben regner med at have Christiansen tilbage allerede på tirsdag.
- Jesper Christiansen har pådraget sig et mindre hold i ryggen, der vil blive behandlet hen over weekenden. Det er planen, at han støder til resten af truppen på tirsdag, lyder det ifølge OB’s hjemmeside.
Det var i den svenske klub Elfsborg, at OB hentede den 33-årige danske keeper.

Comments are closed